søndag den 1. september 2013

Tak til alle :-)

Kære alle sammen

Vel hjemme igen er det nu endeligt blevet tid til i fred og ro at evaluere årets bornholmertur.

Som jeg afslutningsvis sagde til jer i toget så synes vi, Kirsten, Bo og jeg, at det var skønt at være sammen med jer som gruppe. 

Det var dejligt at se, at stort set alle hver dag arbejdede sammen for at gøre turen rigtig god. Bevares der var da nogle som havde lidt hjemve, og der var også nogle der var så uheldige at de kom lidt galt af sted. Men I har alle hver og een god grund til at være stolte af den måde vi sammen fik afviklet jeres bornholmertur på. Der var rigtig mange gode eksempler på at I som gruppe var super gode til at støtte og hjælpe hinanden, det kan I godt være stolte af.
Det gjorde jo heller ikke noget, at vejrgudernes gunst i den grad var med os.

Der er nogle der måske ikke helt har kunnet forstå hvorfor der ikke blev uploadet flere billeder end dem der kom op på indlæggene. Det havde den simple årsag, at vi bogstaveligt talt ikke havde nogen båndbredde at gøre godt med på Sjøljan. Derfor valgte jeg at vente med at uploade billederne til vi kom hjem.
Billederne kan nu findes under linket i højremenuen.

Mvh  Kirsten, Bo og Michael

fredag den 30. august 2013

Torsdag - lidt forsinket

Torsdag - vor sidste dag på Bornholm. Hjemrejsedag men også en dag med en hel masse oplevelser.

Vi startede som sædvanligt dagen med et solidt morgenmåltid på Sjøljan.

Kort efter steg vi på bussen hvor Kenn sad bag rattet. Med ham gik turen mod første destination på det der kaldes "Sydturen".

Vores første mål var Almindingen - der med sine 50 km2 også omtales - Danmarks 5. største skov - ikke mindst vigtigt for bornholmerne.

Midt i Almindingen står et mindesmærke et 12,6 m højt stentårn- "Kongemindet". Mindesmærket blev bygget i 1856 til minde om Frederik VII og grevinde Danners besøg nogle år før. Tårnet blev siden forhøjet med et 9 m højt jernstativ, så man kunne se op over skovens træer som i mellemtiden havde vokset sig højere end tårnet (det havde man åbenbart ingen mulighed for at forudse :-)).

Efter den omgang gik vi i samlet trop ned til ekkodalen - gennem denne bornholms længste sprækkedal, som i øvrigt hed Kodalen i gamle dage, fordi bønderne kunne bruge arealet til græsning for deres kvæg og får.


På den anden side, og efter en hel del råben - "hvad drikker Mø....." nåede vi frem til bussen hvor Kenn ventede på os.



Nu gik turen mod bornholms sydligste punkt - Dueodde. Her gik vi ned på stranden for at dyppe tæerne i Østersøens blå bølger, og ikke mindst for at mærke det meget fine sand mellem tæerne. Sandet er i øvrigt så fint hernede, at det tidligere har været brugt til timeglas.
Dueodde er blevet kåret som en af Europas aller fineste sandstrande.





En hel del sand og ikke mindst is senere - gik turen nu mod Svaneke - nyligt kåret som danmarks smukkeste købstad 2013 - jo jo.

Svaneke er da også en fryd for øjet og desuden var der shoppingmuligheder for de der måtte have behov for det. Der var også et pizzeria - noget nogle af eleverne helt åbentlyst havde savnet:-)


Sidste punkt på dagens rute var Brændesgaardshaven - nu skamløst omdøbt til JOBOLAND. Det skal lige hurtigt nævnes at det ikke er hver danmarks 2., 3. eller for den sags skyld 112. største vandland. Men hvad Brændesgaardshaven mangler i størrelse har det (måske) i hygge. Det var i al fald en flok meget tilfredse og oplevelsesmættede elever der efter nogle timer kom ud i bussen igen - klar til at drage mod Sjøljan for at få aftensmad inden afgang fra Rønne kl. 20.30.

Vores afrejse var i øvrigt ved at blive lidt for spændende da vi pludselig fandt ud af at vi "manglede" to elever. De havde regnet ud at de sagtens kunne nå at provianterer i Netto inden afgangen!!
Det gik heldigvis med lidt hjælp fra buschaufføren og en lille omvej og vi var i Rønne i god tid.

Turen hjemover gik stort set uden de helt store overraskelser - men blot med den ændring at vi i Fredericia  kunne tage en afgang mod Struer 2 timer tidligere end beregnet. Det valgte vi at gøre, og det har nok give nogle af jer forældre lidt mindre nattesøvn en beregnet - det håber vi at I tilgiver os.

onsdag den 28. august 2013

Seje unger!

Dønfaldet - det højeste i DK! 
Pyha det har været en varm dag her på solskinsøen. På mere end en måde kan man sige.

En rigtig flot sensommerdag. Varm både i temperatur og fordi vi måtte slide i det for at komme over de bornholmske bakker.

Vi løfter i flok os fra Lemtorp!











Dagen i dag har virkelig været en fysisk prøvelse for nogle af de unge mennesker.

Men de klarede det alle med bravour må vi sige.

Det giver selvtillid når man kan krydse sådan en fælles oplevelse af på "Det har jeg også gjort" - skemaet.

Efter afhentningen af vore cykler i Sandvig, gik turen i rask tempo ud til Døndalen og Dønfaldet - der med sine 20 m er Danmarks højeste "vandfald"

Herefter var der kun et stenkast over til Helligdomsklipperne hvor vi også var nede i "Sorte gryde" - den 60 m dybe grotte er yderst populær hos de unge mennesker der nyder det gys det giver når de ser den berømte beboer - grotteedderkoppen






Grotteedderkop fra "Sorte gryde"


Trapperne til "Sorte gryde"


















Østerlars rundkirke

Efter den omgang var det op på "jernhestene" igen - denne gang mod Østerlars rundkirke.

Kirkerne har i tidligere tider fungeret som en slags mini-forter, hvor befolkningen kunne søge tilflugt når der kom pirater forbi. Det har givet det lidt specielle udseende med de runder kirker og de meget tykke mure.

Nu havde vi nået det yderste ben i vores cykelprogram og turen gik fra nu af kun hjemover mod Sandvig igen. Det var der efterhånden også nogle der synes var rigtig god ide. Bakkerne her på Bornholm trækker nemlig tænder ud.

Gennem Rø plantage, en enkelt rokkesten og derefter forbi Olsker rundkirke for at slutte af med 4 km ned af bakke til Allinge. Dejligt, det var bestemt ikke noget turen i øvrigt havde forvænt os med.

Da vi afleverede vore cykler igen, havde vi tilbagelagt ca. 43 km.

Af den grund kunne alle også med god samvittighed sætte sig til aftensmaden og spise en rigtig stor portion. Den stod på en stegt fiskefillet med diverse lækkert tilbehør - og der blev spist op i afen.

Det var jo samtidig vor sidste overnatning her på Sjøljan, og nu hvor vi har nået onsdag, så føles det faktisk som om det bare er gået alt for hurtigt. Heldigvis har vi jo næsten en hel dag tilbage igen i morgen. 

Torsdag står den på Sydtur og Brændegaaardshaven/Joboland - det glæder de unge mennesker sig meget til. Det bliver også en dag hvor vi ikke skal være helt så fysiske som vi har været det de foregående dage. Vi skal nemlig køre med bus hele dagen.
Herudover bliver der også tid til shopping i Svaneke - det glæder Kirsten sig rigtig meget til - og vist også en del af pigerne:-)

Kl. 19.20 skal vi sige endegyldigt farvel til Sjøljan for denne gang.

Alle fremme ved Østerlars

Er alle klar til afgang?

Så er vi så småt ved at være klar til afgang.
Dagens cykeltur på 40 km venter forude.
Vejret er pragtfuld så forventningerne til en fin tur er store.

tirsdag den 27. august 2013

Pyhhhhh haaaaaaaaaaaa en dag!


Det været en dag hvor der har været travlt på kontoret -om man så må sige :-)


Det startede ellers stille og roligt...meeeeen.

På overfarten til Christiansø er Ane så uheldig at hun får varm kakao ud over hendes skulder. Det tog Ane med vanlig ro, og vi fik hældt lidt kold vand på skulderen m.m..
Turen på Christiansø blev dog en smule besværet for hendes vedkommende. For en sikkerheds skyld var vi derfor en tur forbi lægen med hende inden vi igen returnerede til Sjøljan.

Nu skulle man tro at vi så havde fået vores portion uheld for een dag, meeeeen.
Mens vi gjorde klar til aftensmad var Lukas så uheldig, at han tabte en bænk over sin storetå. Det resulterede i en afreven negl og en revne i den stakkels tå - øv øv.

Det affødte en tur på skadestuen i Rønne hvor han kom til efter kun 2 timers ventetid (udkantsdanmark!).

Retur  på Sjøljan igen kl 22.15: Lukas er ved godt mod, og det der går ham mest på er, at han måske ikke ikke er helt klar til cykelturen i morgen.

Status på Ane - ja det fremgår vist af nedenstående billede :-)



I morgen er det så cykeltur - det skal nok blive godt :-)
God nat og tak for i dag

Farvel Christiansø

Så er vi igen godt bænket på Christiansøfarten og nu vender vi stævnen mod Allinge -Sandvig. 

Det har været 3 timer med rimeligt højt tempo hvor vi har trasket øerne tynde men en enkelt time mere kunne vi nu godt have brugt :-)

De unge mennesker gælder sig til et par timer på egen hånd i Allinge inden vi sættet os til bords på Sjøljan.
I morgen er det jernhestene der venter. Vi har planlagt en lille tur på omkring 50 km med stop undervejs.